Bad Boys FC by Dan Pedersen

penge og skandaler. fotoserie stiller skarpt på fodboldspillere som rollemodeller.

Fodboldspillere skal ses som rollemodeller på godt og ondt. Se iscenesættelsen af nogle af fodboldhistoriens mest kontroversielle øjeblikke med et humoristisk ”touch”.

I en detaljeret billedserie, genskaber George Logan og Tom Dazand kontroversielle situationer med Zidane, Balotelli, Cantona m.fl. 

Se hele billedserien af George Logan og Tom Dazand.

  Mario Balotelli scenen fra tiden i Manchester City. Foto: George Logan og Tom Dazand

Mario Balotelli scenen fra tiden i Manchester City. Foto: George Logan og Tom Dazand

  Luis Suarez bidder Branislav Ivanovic. Foto: George Logan og Tom Dazand

Luis Suarez bidder Branislav Ivanovic. Foto: George Logan og Tom Dazand

  Paul Gascoigne har netop scoret mod Skotland ved EM i England i 1996. Foto: George Logan og Tom Dazand

Paul Gascoigne har netop scoret mod Skotland ved EM i England i 1996. Foto: George Logan og Tom Dazand

  Guds hånd. Diego Maradone vipper den forbi Peter Shilton ved VM i 1986. Foto: George Logan og Tom Dazand

Guds hånd. Diego Maradone vipper den forbi Peter Shilton ved VM i 1986. Foto: George Logan og Tom Dazand

Der skal synges på stadion by Dan Pedersen

Den folkelige fællessang findes på de fleste europæiske fodboldstadions. Men nogle klubsange er mere kult end andre.

Gerry and the Pacemakers og "You'll Never Walk Alone" er den officielle klubsang som alle kender. Den er blevet et varetegn for Liverpool FC og klubbens fans, der er tæt forbundet til YNWA og alt det sangen står for. I West Ham har man siden slutningen af 1920erne sunget med på "Forever Blowing Bubbles", og i baskerklubben Athletic Bilbao har man hyldet klubben med fællessang siden 1913. Overalt i Europa er sangene blevet et vigtigt symbol for klubbens fans, der med stemmen kan vise deres tilhørsforhold til byen eller regionen og de værdier som lokalbefolkningen definerer sig op mod. Fra Sevilla i syd til Tromsø i nord synger millioner af mennesker med når deres klub går på banen. Her er nogle bud på fællessange, der kan løfte fodboldfolket.

Hamaarby IF
Just i dag är jag stark (1979)
Kenta Gustafsson

Den svenske folkemusiker Kenta Gustafsson er kult i Sverige, hvor han har skrevet tekster om sit alkohol og stofmisbrug. Kenta var kendt som en passioneret Hammarby fan og når klubben spiller hjemme i Södermalm gjalder de 25.000 fremmødte med på klubhymnen, Just i dag är jag stark.

St. Etienne
Allez Les Verts (1976)
Monty

Denne klassiker udkom på vinyl i 1976 og er i den absolutte franske disco genre. De grønne fans kan være stolte af 70er klassikeren, der altid synges inden hjemmekampene på Stade Geoffroy-Guichard i St. Etienne. Klubbens storhedstid var i samme tidsperiode, da en ung Michel Platini var holdets stjerne.

Crystal Palace
Glad All Over (1964)
The Dave Clark Five 

YNWA er den mest kendte af de engelske fodboldsange, men det er værd at kigge mod det sydlige London, hvis man skal opleve en klubsang, der kan løfte stemningen og skabe en fodboldkulisse. Crystal Palace fans varmer op til kamp med glad 60er rock, når Glad All Over rammer Selhurst Park.

Union Berlin
Eisern Union (1988)
Nina Hagen 

Den østtyske sangerinde Nina Hagen er kendt som punkens mor og er kvinden bag Union Berlins klubhymne, Eisern Union. Sangen er fra 1998 og omfavner alt det man forstår ved en tysk arbejderklub, der har rødder i den østtyske punk kultur.

Det britiske pop rock band, The Dave Clark Five, er indbegrebet af Crystal Palace. 

En fremmed kom til byen by Dan Pedersen

Quiques Sanchez Flores var ukendt i engelsk fodbold før han overtog cheftrænerposten i Watford FC. Nu er han i gang med at føre London-klubben frem til deres bedste resultat siden Elton John var formand i starten af 80erne. 

På et pressemøde for sin ansættelse den 2. juni 2004 proklamerede den tidligere Chelsea manager, Jose Mourinho, at han var ”the special one”. Portugiseren udviste fra start en selvsikker attitude foran den engelske presse, der blev mødt af en flamboyant træner med lige dele arrogance og charme. En ny managertype var ankommet til Premier League. Her var en stilsikker portugiser, der stod i kontrast til arketypen af engelske managers med dårlig tøjstil og rødmossede ansigter. 

I dag er Jose Mourinho som bekendt fortid i Chelsea, men han banede vejen for andre stilbevidste managers fra kontinentet. En af dem er Quiques Sanchez Flores, der i sommers blev præsenteret som ny manager i Watford FC. Quique Flores, hvis gudfar er Real Madrid legenden Alfredo Di Stefano, er allerede blevet en ny yndling i den engelske sportspresse, der hungrer efter nye ansigter. Flores er ikke arrogant som Mourinho, men har brugt sin charme til at overvinde pressen og lokalsamfundet i London-forstaden, der elsker historien om den noble og ydmyge spanier, som er dukket op ud af ingenting.

Spiller 7-mandsfodbold med staben
Quiques Flores er dog langt fra nogen ukendt træner i europæisk sammenhæng. Faktisk må det betegnes som et scoop, at Watfords ejere (Pozzo-familien) fik et så stort navn til det nordvestlige London før denne sæson. På CV’et har den 50-årige madrilener cheftrænerjobs i internationale storklubber som Valencia, Benfica og Atletico Madrid. Læg dertil, at han kun er blevet fyret i Valencia, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt.

Ved præsentationen i Watford FC gjorde Quique Flores det klart, at en tæt forbindelse til klubbens fans og lokalsamfund er nødvendigt, hvis der skal skabes specielle resultater.  Den filosofi blev velmødt af klubbens fans, der også bifalder en anden af taktikerens nye tiltag. Hver onsdag deltager Flores og resten af trænerstaben i en lokal 7-mands turnering på foranledning af manageren. Formålet er at skabe atmosfære og sammenhold for holdet omkring holdet, der stiller op som Watford FC i en lokal amatørrække.

Den magtfulde Pozzo familie
Evnen til at samle et hold og skabe den rette atmosfære er også blevet testet på spillersiden. Med 16 indkøb var Watford en af de mest aggressive klubber på transfermarkedet før sæsonen, men med en pragmatisk tilgang, har Flores skabt en enhed af spillere, der fra start har arbejdet i samme retning. Ud fra en klar prioritering af en solid organisation har han samlet et hold, hvor den eneste stjerne er angriberen Odin Ighalo, der er dukket op ud af ingenting, og nu er blandt ligaens mest scorende.

Om Pozzo familien kan holde fast i deres nye manager er et åbent spørgsmål. Familien, der er blevet kritiseret for at eje tre fodboldklubber (Watford, Udinese og Granada), og flytte spillerne rundt mellem klubberne, er i fuld kontrol over alle spillehandler. Far og søn dynastiet med Gino og Giampaolo Pozzo har sideløbende med købene af de tre klubber udviklet et af Europas mest omfattende scoutingnetværk, der er kendt for en aggressiv spillerrekruttering fra Afrika og Sydamerika. Her søger de efter talentfulde guldæg, som da de fandt Alexis Sanchez i Chile som 17-årig og senere solgte ham til Barcelona for over 300 millioner kr.

Hold samlet fra hele verdenen
Watford er familiens nye fodboldflagskib, hvor det er sønnen Gino Pozzo, som formelt ejer klubben og styrer alle handler ind og ud af Watford i samarbejde med det omfattende netværk af internationale scouts. Ifølge kilder har Quique Flores primært til opgave at træne spillerne og få holdet til at virke. Det er i høj grad lykkes i denne sæson, hvor Watford kan slutte i top 10 – en bedrift, der i høj grad ville kunne tilskrives den spanske træners evne til at samle en sammensat trup, der i bedste Pozzo-stil består af spillere fra mere end 20 forskellige nationer.

Giampaolo Pozzo har ejet Udinese siden 1986 og har stået bag klubbens store fremgang med mere end 20 år i Serie A, og flere kvalificeringer til de europæiske turneringer. Klubben har i mange år været kendt for en tvivlsom, men effektiv tilgang til transfermarkedet, hvor man henter et stort antal spillere, for så at leje dem ud til mindre klubber og følge deres udvikling. Metoden er velkendt i Italien, men Pozzo-familien gik skridtet videre, da man i 2009 købte den spanske klub, Granada, hvor man opererer på samme måde. I 2012 overtog Giampaolo Pozzo Watford FC, som han kort tid efter solgte til sin søn Gino Pozzo. De tre klubber har i alt mere end 45 spillere på lån i andre klubber. 

Kilder: 
The Guardian, Quique Sánchez Flores, the fighter who prefers pragmatism to artistry at Watford
The Guardian, How the Pozzo family have fuelled Watford’s Premier League dreams

Thumpnail, photo credit: Ben Sutherland/CC BY 2.0

Fodbold under åben himmel by Dan Pedersen

Nye stadions ser dagens lys over hele europa. snart hører det fortiden til at se fodbold under åben himmel.

Film skal ses i biografen og fodbold skal spilles på rigtigt græs. Men hvad med fodbold under åben himmel? De gamle gryder i Sydeuropa er på retræte. Nye stadions som San Mames i Bilbao og Stade Velodrome i Marseille er de seneste skud på stammen af nye og moderne stadions, der skal sikre deres klubber en fremtid på den internationale fodboldscene. Tendensen er klar - uden tidsvarende og moderne faciliteter er det svært at skabe de nødvendige indtægter til en plads i toppen af europæisk fodbold. Og mange flere stadions er på tegnebrættet i Spanien og Italien, hvor man er bagud i forhold til resten af Europa når det kommer til etablering af nye fodboldarenaer. 

FC Barcelona, Napoli, AS Roma, Betis Sevilla, Fiorentina, Atletico Madrid m.fl. er alle mere eller mindre langt med planerne om nye stadions. Udefra et økonomisk perspektiv er det altsammen godt nyt for fodbolden, da de fleste tilskuere foretrækker tørvejr, benplads og moderne faciliteter, men det er også med et vist vemod, at det er slut med at stå under den bagende sol i Madrid, Firenze og Sevilla. For de gamle stadions kan et eller andet. De har charmen, udsigten, solen og den åbne himmel. 

   Benito Villamarín   i Sevilla er et rigtig fodbold stadion. Det nedslidt beton stadion med åben himmel er hjemsted for de 40.000 Real Betis, der hver uge møder op til holdets hjemmekampe i La Liga. Photo Credit:    Groundhopping Mersebur g/ Flickr /   CC BY-NC 2.0

Benito Villamarín i Sevilla er et rigtig fodbold stadion. Det nedslidt beton stadion med åben himmel er hjemsted for de 40.000 Real Betis, der hver uge møder op til holdets hjemmekampe i La Liga. Photo Credit: Groundhopping Merseburg/Flickr/CC BY-NC 2.0

  Udsigten fra Stadio Artemio Franchi i Firenze fejler ikke noget. I 2016 skal Fiorentina efter planen påbegynde opførelsen af et nyt og lukket stadion med plads til 40.000 tilskuere. Photo Credt:   KevArchi e/ Flickr /   CC BY-NC 2.0

Udsigten fra Stadio Artemio Franchi i Firenze fejler ikke noget. I 2016 skal Fiorentina efter planen påbegynde opførelsen af et nyt og lukket stadion med plads til 40.000 tilskuere. Photo Credt: KevArchie/Flickr/CC BY-NC 2.0

  Atletico Madrid har hjemme i det sydlige Madrid, hvor Vincente Calderon er en skøn destination på en varm solskinsdag. Fra næste sæson er det imidlertid slut når man flytter til et nyt og lukket stadion med plads til 70.000 tilskuere. 

Atletico Madrid har hjemme i det sydlige Madrid, hvor Vincente Calderon er en skøn destination på en varm solskinsdag. Fra næste sæson er det imidlertid slut når man flytter til et nyt og lukket stadion med plads til 70.000 tilskuere. 

Zdenek Zeman: Mål og smøger by Dan Pedersen

  Zdenek Zeman og Foggia præsident Pasquale Casillo var to storrygende legender fra italiensk fodbold i 90'erne. Photo Credit: Piero Vaglioni/ flickr /    CC BY-NC-ND 2.0

Zdenek Zeman og Foggia præsident Pasquale Casillo var to storrygende legender fra italiensk fodbold i 90'erne. Photo Credit: Piero Vaglioni/flickr/CC BY-NC-ND 2.0

Zdenek Zeman er en kultfigur i Italien, hvor hans karakter har inspireret sangeren Antonello Venditti og komikeren Antonio Albanesse, hvis figur ”Frengo” er en storrygende tv-kommentator, der holder med Foggia. 

Den tjekkiske træner, som emigrerede til Italien blev på mange måder modsætningen til italiensk fodbolds selvforståelse. Historien om Zdenek Zeman er fortællingen om et fodboldgeni, der fik sit gennembrud langt hjemmefra. Under Sovjetunionens indmarch i Prag var Zeman i Italien for at besøge sin onkel Cestmir Vycpalek, der spillede for Juventus. På grund af urolighederne i hjemlandet blev Zeman i Italien og den beslutning skulle få afgørende betydning, da han rejste med onklen fra Juventus til Palermo, hvor han fik mulighed for at forfølge en karriere indenfor sportens verden. Hjemme i Tjekkoslovakiet havde Zeman studeret idræt og haft interesse for volleyball og håndbold, som han selv dyrkede. I Italien var fodbolden ikke til at komme udenom, og med onklens hjælp blev han tilknyttet et talentakademi i Palermo.

-Vi havde ingenting. Ingen bane, ingen bolde, intet tøj…Ikke desto mindre arbejdede vi hårdt. På 9 år udviklede vi tres spillere, der fik professionelle kontrakter, tres, Zdenek Zeman.

I 1979 fik Zeman sin trænerlicens sammen med AC Milan ikonet, Arrigo Saachi. Det var nu tid til at tage det første skridt og blive cheftræner for sicilianske, Licata, der netop var rykket op i de professionelle række. Zeman fik stor succes og anerkendelse for at tage upåagtede Licata fra Serie C til Serie B. Det offensive 4-3-3 system med en dybdeliggende playmaker og tre rigtige angribere på toppen var en mindre revolution i Italien, men taktikken virkede i catenaccios hjemland.

En gylden årgang i Foggia  
I 1986 valgte klubpræsidenten i Foggia, Pasquale Casillo, at ansætte Zeman, men den temperamentsfulde præsident mistede hurtigt tålmodigheden, for så at hente ham tilbage til Foggia nogle år senere efter succesfulde ophold i Parma og Messina. I anden forsøg fik Zeman sit gennembrud i det, som blev starten på en historisk storhedstid i Foggia. Den syditalienske klub overraskede alt og alle med senere stjernespillere som Guiseppe Signori, Luigi Di Baggio, Jose Chamot og Dan Petrescu. I Foggia blev den storrygende Zeman en kultfigur.  4-3-3 taktikken, hvor spil på offside, zoneopdækning og højt pres på modstandernes banehalvdel var vigtige kendetegn, overvandt selv den mest skeptiske tifosi. I 1991/92 sæsonen, hvor holdet blev kaldt, Foggia dei Miracoli, scorede holdet 58 mål og lod det samme antal gå ind i eget net. En sådan målstatistik i serie A medførte stor bevågenhed, og Zemans spillestil fik endda sit eget kælenavn – Zemanlandia.

Zeman indtager Rom
Zeman’s bemærkelsesværdige resultater blev fulgt fra hovedstaden, hvor Lazio stod klar med et attraktivt tilbud inden sæsonen 1994/95. Her blev Zeman genforenet med Guiseppe Signori, der nu var blevet en af Serie A’s mest frygtede angribere. Et stjernebesat Lazio hold fik en godkendte placeringer som nr. to og tre under Zeman, men det var ikke nok for Lazio ejer, Sergio Cragnotti, der fyrede tjekken. Et træk som skabte stor utilfredshed blandt Lazio’s tilhængere.

-De siger at mine hold ikke kan forsvare. Det er ikke sandt. I Lazio havde vi en sæson, hvor vi var det hold, som tillod færrest mål imod os. Men det er sandt at jeg fortrækker spillere, som vil angribe frem for at forsvare. Jeg opfordrer mine spillere til at angribe, fordi det er positivt og vanskeligere end at forsvare og destruere modstandernes spil, Zdenek Zeman. 

Lokalrivalerne fra AS Roma greb straks chancen for at tilknytte Zeman, der med en fjerde og femte plads fik pæne resultater. Men i sidste ende var ambitionerne større og Zeman måtte vige pladsen til fordel for Fabio Capello, der efterfølgende vandt mesterskabet mens Zemans offensive spillestil blev udstillet som en fiasko i klubber som Fenerbahce og Napoli. Tiltroen til Zeman var forsvundet og kulttræneren måtte tage til takke med ophold i mindre italienske klubber som Salernitana,  Avellino og Lecce.

Comeback til Zemanlandia
Bedst som Zemanlandia så ud til at være fortid lykkedes det at overgå alle forventninger og genfinde euforien fra halvfemserne. Med Lecce endte Zeman således på en tiende plads i sin første sæson, hvor Valeri Bojinov og Mirko Vucinic og resten af Lecce truppen scorede næstflest mål efter Juventus (68). I den anden lod man tilsvarende 73 mål gå imod sig. De flotte resultater varede dog ikke ved og Zeman blev fyret. Herefter fulgte en tid i Røde Stjerne Beograd inden nye flotte resultater ventede med upåagtede Pescara. Med en række unge supertalenter som Ciro Immobile, Lorenzo Insigne og Marco Verratti leverede Zeman en ny mirakelsæson. Med en målscore på 90-55 sendte Zeman Pescara tilbage i Serie A for første gang i tyve år. De mange talentfulde spillere, som havde spillet holdet op i den bedste række blev straks hentet hjem til de klubber, de var udlejet fra, eller hentet til større klubber, som det var tilfældet med Marco Verratti, der skiftede til Paris St Germain. 

AS Roma var klar til at hente Zeman tilbage og erklærede, at man havde til hensigt at give den offensive strateg lang snor, for at opnå en offensiv og attraktiv spillestil. I februar 2013, otte måneder efter ansættelsen, blev Zeman fyret, da holdet ikke havde leveret tilstrækkelig gode resultater.

Kilder:
Talking about football; Zdeněk Zeman: anarchic, chain-smoking and something entirely different.The Boar; Cult heroes: Zdenek Zeman af Viral Shah

Hvem er Francesco Totti? by Dan Pedersen

Han er et ikon for Rom og hele Italien. Francesco Totti giver lidt af sig selv i en video produceret af AS Roma.

“Do you want to know what i’m thinking. Who I really am? I can’t give that to you” 

Se Francesco Totti i en video til ære for den store gladiator. Referencen til det gamle Rom sidder lige i skabet og det samme gør Totti´s ydmyghed overfor sin egen rolle som klubmanden, der har viet hele sit liv til Rom og AS Roma.

Elbflorenz: Dredsen tager 3. bundesligaen til nye højder by Dan Pedersen

Dynamo Dredesen sætter ny rekord med 15.000 kvm stor tifo. 

Dynamo Dredsen har i snit haft 27.713 tilskuere til hjemmekampene på Glücksgas-Stadion i denne sæson. Uhørt for et hold, der spiller i den tredje bedste nationale række. Den massive opbakning til Elbens Firenze nåede nye højde, da man i efteråret mødte FC Magdeburg. Her producerede Dynamo fans den største sammenhængende tifo nogensinde med 15.000 kvm stof. Respekt til SGD.

De blodrøde helte fra Torino by Dan Pedersen

  Torino FC har en tumultarisk historie, der har budt på flere tragedier uden for banen. Photo credit: Luca Moglia/ Flickr /     CC BY-NC-ND 2.0

Torino FC har en tumultarisk historie, der har budt på flere tragedier uden for banen. Photo credit: Luca Moglia/FlickrCC BY-NC-ND 2.0

Torino FC er en klub med en dramatiske historie. Først omkom "Il Grande Torino" i en FLYulykke og efterfølgende blev klubbens nye ikon dræbt i en traffikulykke. Her får du historien om den forfulgte klub.

Hovedstaden i Piemonte er industribyen Torino, der er hjemby for Italiens bilproduktion. I regionen høstes også druerne til de berømte Barolo og Barbaresco vine, mens man på fodboldbanen kan glæde sig over at have to af italiens mest vindende fodboldklubber. Hele 36 gange er det italienske mesterskab, Lo Scudetto, endt i byen ved floden Po. Juventus er med 29 mesterskaber den mest vindende klub i byen, mens Torino må nøjes med 7 titler.

Il Grande Torino
Selvom det kun er blevet til 7 titler mod 29 er fortællingen om Torino mindst lige så fascinerende og dramatisk som historien om “den gamle dame”. Juventus blev under Fiat koncernen og Agnelli familiens ledelse til hele Italiens arbejderklub mens Il Toro forblev den lokale klub.

Torino, der blev grundlagt i 1906 vandt sit første mesterskab i 1928, men det er efterkrigstidens Torino hold som alle refererer til som Il Grande Torino. Et hold, der den dag i dag betragtes som det bedste italienske klubhold nogensinde. Fra 1943 og frem til 1949 vandt Torino fem mesterskaber, og var på alle måder uovervindelige. De to trænere, rumænske Egri Erbstein og englænderen Leslie Levesley, havde forud for deres tid, implementeret et moderne 4-4-2 system, som voldte modstanderne store problemer. Sammenholdt med individuelle kvaliteter fra spillere som Guglielmo Gabetto, Franco Ossola, Eusebio Castigliano og superstjernen Valentino Mazzola var Torino det ubestridt bedste hold i Italien – og måske i hele Europa.Holdet fik opbygget en rekordliste, som ingen har formået at true sidenhen. Et håndgribeligt eksempel på dominansen er, at klubben gik fire sæsoner i træk uden hjemmenederlag. Faktisk var spillernes niveau så højt, at det italienske landshold mere end lænede sig op af klubbens dispositioner og spillere. Således var 10 ud af 11 startende landsholdsspillere fra Torino, da Italien slog Ungarn 3-2 i en venskabskamp tilbage i maj 1947. Den eneste undtagelse var på målmandsposten, hvor Valerio Bacigalupo måtte tage plads på bænken.

Flystyrt på Superga
I 1949 manglede Torino blot fire kampe inden man kunne lade sig kåre som italiensk mester for femte gang i træk. Men efter en træningskamp mod Benfica i Lissabon ramte en ulykke klubben. Om eftermiddagen den 4.maj 1949 forulykkede spillertruppen i en flyulykke, hvor alle 31 passagere ombord omkom. Flyet – et Fiat G-212 – havde kurs mod Torino, men i tordenvejr og tæt tåge ramte man basilika kirken på den 672 meter høje bakketop Superga, der ligger i udkanten af byen. I de efterfølgende dage valfartede op mod en halv million italienere til Superga for at mindes de omkomne spillere, trænere og hjælpere. En tragedie havde ramt italiensk fodbold og den kastede en lang skygge over klubben. Den senere anfører Renato Zaccarelli husker klart, hvor mærket klubben var mange år senere:

“Da jeg statede på ungdomsholdet trænede vi på stadion. Vi hørte ofte historier om det store holds fald i 1949. Det var 14 eller 15 år efter ulykken, men minderne stod meget klart. Holdlederen kunne fortælle os historier om Bacigalupo og Mazzola, og vi blev på den måde holdt fast i historien om “Il Grande Torino”. Man mærkede det til træning, i omklædningsrummet og når man gik gennem spillertunnelen og trænede på den bane, de plejede at spille på.” (www.bleacherreport.com)

Lokalrivalerne fra Juventus overtog stille og roligt Torino´s position som Italiens bedste mandskab. De zebrastribede Juventus spillere hentede titlen ni gange før det lykkedes for Torino at generobre La Scudeto i 1976.

Stjernespiller dør i trafikulykke
I 1943 - det år, hvor Torino vandt det første af sine mange mesterskaber var en ung stjerne blevet født. Luigi ”Gigi” Meroni kom til verdenen i Como i det nordlige Italien og den lille vævre wing, der målte 170 cm skulle efter et par sæsoner i hjembyen og Genoa ende i Torino. Her blev han straks en kultfigur, hvis persondyrkelse mindede om britternes forhold til George Best. Han var charmerende og enhver piges drøm i 60ernes Italien, hvor han prydede væggen på teenageværelserne, hvor man fulgte dribleren, modeikonet og kunstmaleren af den ene eller den anden grund. Under VM i 1966 blev Meronis look (det lange hår) dog for meget for den italienske landstræner, Edmondo Fabbri, der udelukkede Meroni fra den afgørende gruppekamp mod Nordkorea. Den beslutning blev kostbar, da Nordkorea leverede en af VM historiens største overraskelse og slog Italien ud med en 1-0 sejr. Hjemme i Italien gik tiden i stå, og Fabbri fyret mens Meroni blev yderligere ophøjet.

I den følgende sæson løftede Meroni sit spil til nye højder. Torino var med i kampen om det italienske mesterskab, da endnu en tragedie ramte som lyn fra en klar himmel. Sammen med holdkammeraten, Fabrizio Poletti, var Meroni på restaurant, for at fejre en 4-2 sejr over Sampdoria. Efter middagen, da Meroni og Poletti gik over vejen for at ringe fra en telefonboks, bliver de ramt af en bil. Holdkammeraten, Luigi Vieri, der boede i gaden havde hørt uheldet og kom løbende til stedet som den første, uden anelse om, at hans holdkammerater var impliceret i ulykken. Gigi Meroni døede 24 år gammel mens holdkammeraten, Fabrizio Poletti, overlevede. Torino fans havde mistet deres nye helt og håb. Mange år senere skulle tragedien få endnu et bizart twist. Drabsmanden – den store Torino fan, Attillo Romero, som havde haft et foto af Luigi Meroni på instrumentbrættet i sin Fiat 124 coupe, endte som præsident for Torino fra 2000 til 2005.

Kilder:
Calcio, John Foot (2006)
www.backpagefootball.com, The tragic story of Gigi Meroni
http://www.thegentlemanultra.com/features/gigi-meroni-la-farfalla-granata

VFB stuttgart forbereder sig på kellerduell by Dan Pedersen

  VFB Stuttgart har ryggen mod muren. Spillerne skal kæmpe med deres egen selvforståelse i en sæson, hvor ambitioner om europæisk fodbold er byttet ud med det tyskerne kalder en "kellerduell".  Photo Credit:  Eric C. Späte / FLICKR /

VFB Stuttgart har ryggen mod muren. Spillerne skal kæmpe med deres egen selvforståelse i en sæson, hvor ambitioner om europæisk fodbold er byttet ud med det tyskerne kalder en "kellerduell". Photo Credit: Eric C. Späte/FLICKR/

DEN TYSKE VINTERPAUSE ER SLUT. NU STARTER ENDNU ET SKÆBNESVANGERT FORÅR FOR VFB STUTTGART, DER SKAL KÆMPE SIG UD AF EN LANGVARIG KRISE.

Hannover, Bremen, Stuttgart og Frankfurt. Hvis man læser Bundesliga-tabellen bagfra, kan man konstatere at flere tyske traditionsklubber er under et voldsomt pres inden forårssæsonen starter i weekenden. Før sæsonen havde de ambitioner om europæisk fodbold, men nu er drømmen skiftet ud med den barske virkelighed, hvor der skal kæmpes om at undgå den fatale nedrykning.  

Uforløst potentiale
En af de klubber, der er havnet i dyndet er VFB Stuttgart. Det er tredje sæson i træk, at klubben fra Barten Wurttemberg må revurdere målsætningen halvvejs i sæsonen, på trods af at et kæmpe potentiale. De vandt det tyske mesterskab så sent som i 2007, de har deltaget regelmæssigt i de europæiske turneringer og er den regionale storklub i en af Tysklands velhavende delstater. Læg dertil at man, på trods af manglende sportslige resultater, har fastholdt et tilskuergennemsnit i indeværende sæson på 51.000 på Mercedes-Benz Arena. Alt sammen taler for, at VFB Stuttgart har forudsætningerne for at blande sig i toppen af tysk fodbold, men noget er gået galt. 

Hovedårsagen til nedturen skal måske findes i strukturelle og ledelsesmæssige ændringer. Siden mesterskabet i 2007 har tre forskellige præsidenter stået i spidsen for VFB Stuttgart. Nedturen startede for alvor, da den tidligere IBM direktør Erwin Staudt stoppede i 2011. Siden har der været stor udskiftning i topledelsen, hvilket har forskubbet sig ned gennem resten af klubben, hvor man har skiftet sportsdirektør og træner i flæng. Det tidligere klubikon Freddy Bobic blev fyret som sportsdirektør i 2014 og store satsninger på trænerposten, som guldvinderen fra 2007 Armin Veh og den tidligere Red Bull Salzburg træner Alexander Zorring, er endt med fyringer grundet manglende resultater. Ved to lejligheder har man hentet hollænderen Huub Stevens ind for at redde klubben – missionen lykkedes i begge tilfælde, men det er aldrig endt som en permanent løsning på trods af de flotte resultater. Og måske det også er meget godt. For nok har Huub Stevens leveret energi, disciplin og frem for alt resultater, men nytænkning og udvikling er ikke begreber man forbinder med den kontante hollænder. 

Den enes død…
Den megen uro har påvirket resultaterne på banen og det har andre klubber udnyttet. Da VFB Stuttgart vandt det seneste mesterskab var regionale klubber som Darmstadt, Ausburg, Heidenheim, Hoffenheim og Sandhausen mindre klubber, der spillede i de lavere rækker. I dag er Hoffenheim og Ausburg etablerede Bundesligaklubber med nye stadions. Darmstadt er oprykker i denne sæson og de andre klubber har etableret sig i 2. bundesliga. Selvom ingen af ovennævnte klubber kan konkurrere med VFB Stuttgarts popularitet har det ført til en tættere kamp om talenter, sponsorer og tilskuere.  

I 2015 satte klubben gang i en række strukturelle ændringer, der skal sikre at VFB Stuttgart vender tilbage til toppen og bevarer sin position som Baden Württemberg storklub. En ny ledelse med Bernd Wahler fra Adidas i spidsen ansatte i foråret Robin Dutt (tidl. Leverkusen og Werder Bremen) som ny sportschef og internt fandt man en ny træner i form af Jürgen Kramny fra ungdomsafdelingen. Sidstnævntes job hænger allerede i en tynd tråd på grund af manglende resultater, men ledelsen vil givetvis give ham mere tid til at få vendt tingene i forårssæsonen, hvor holdet starter fra en position lige over nedrykningsstregen. Spørgsmålet er om Jürgen Kramny kan få tændt op under en talentfulde spillertrup, der udefra set har potentiale til en top 10 placering. 

Nye spillere i vinterpausen
I januars transfervindue har VFB Stuttgart været en af de få aktive klubber i Bundesligaen. Den tyske landholdsspiller Kevin Grosskreutz er en af pausens store køb. Han er den spiller, som skal tilføre ny energi sammen med den tidligere ukrainske landsholdsspiller Artem Kravets, der efter langvarige skadesproblemer skal kickstarte karrieren i Tyskland. Men grunden til at man for alvor må tro på, at VFB Stuttgart kan kæmpe sig frem i tabellen skyldes også de talentfulde spillere, der allerede er i klubben -spillere som er ved at nå en alder, hvor de kan få deres gennembrud. Den serbiske kantspiller Filip Kostic (23), den lange angriber Daniel Gintzek (24), og den brasilianske playmaker Daniel Didavi (25), er alle spillere med et uforløst potentiale. Kostic og Gintzek er i flere europæiske klubbers søgelys og Didavi er efter flere sæsoner med skadesproblemer inde i en opadgående form. 

Der er også store forventninger til vidunderbarnet Timo Werner (19), der har scoret masser af mål for de tyske U-landshold og som er den yngste debutant i klubbens historie. Angriberen fik en fire årig kontrakt på sin 18 års fødselsdag og det er ikke uden grund, at storklubber fra hele Europa holder øje med Werner, der har haft svært ved at leve op til publikums forventninger i en krisetid. Falder der ro på organisationen og får holdet medgang er han måske spilleren, som på sigt kan løfte klubben ud i Europa. Læg dertil andre spillere som playmakeren Alexandru Maxin fra Rumænien, den tidligere landsholdsspiller Christian Gentner og det unge forsvarstalent Timo Baumgartl. Alle spillere, der kan understøtte en positiv udvikling, som kan føre Stuttgart mod bedre tider. Men nu og her handler om overlevelse i en tæt bundkamp, hvor den mest talentfulde trup ikke nødvendigvis er den, som trækker det længste strå i nedrykningskampen. 

Den tyske fodboldmaskine by Dan Pedersen

En fodboldmaskine til 23 millioner er med til at udvikle spillernes orienteringsevne og præcision.

Footbonaut er udviklet af tyske Christian Guttler og er et moderne træningsredskab, der i dag benyttes af bl.a. TSG Hoffenheim og Borussia Dortmund. Træningsmaskinen, der krediteres for at være et vigtigt redskab i udviklingen af Jurgen Klopps spillestil i Dortmund arbejder med spillernes reaktionsstyrke, orientering og pasningsspil. Spilleren stiller sig i centrum af et 14 kvm stort bur, hvor han modtager bolden, der skal kontrolleres og afleveres i en af de 64 firkanter som lyser op i forskellige højder. Alt filmes og data kan efterfølgende analyseres af trænerstaben.  

London Calling på broen by Dan Pedersen

  London Calling er en fast del af optakten når Chelsea spiller hjemme på Stamford Bridge.  Photo Credit:  Ian Bur t/ FLICKR /   CC BY 2.0

London Calling er en fast del af optakten når Chelsea spiller hjemme på Stamford Bridge. Photo Credit: Ian Burt/FLICKR/CC BY 2.0

Når London Calling runger ud af højttaleren på Stamford Bridge før kampstart er det ikke helt tilfældigt. Joe Strummer fra The Clash har ligesom en række andre musikere en forkærlighed for fodbold.

Steve Harris, Joe Strummer, Brian Johnson og Elton John. Ikoner i britisk musik, men også folk med en passion for fodbold. For Joe Strummer og Mike Jones fra The Clash, der i 1979 indspillede det legendariske album London Calling, var fodbolden et samlingspunkt. I en artikel i musikmagasinet Eight by Eight fortæller det engelske punk band om, hvordan de spillede fodbold hver eftermiddag foran studiet i Pimlico i det centrale London mens weekenderne gik med at sprænge over hegnet til Stamford Bridge. Her var de en del af Chelsea FC, der dengang spillede i de lavere rækker. 

Steve Harris og The Irons
Joe Strummer og Mike Jones er langt fra enestående tilfælde. De tætte bånd mellem britiske musikstjerner og de lokale fodboldklubber er mere reglen end undtagelsen. Brian Johnson fra AC/DC er "Geordie" og selvfølgelig fan af Newcastle, hvis trøje han har optrådt i ved flere lejligheder. Bassist Steve Harris fra Iron Maiden var som dreng til prøvetræning i West Ham United - en klub han har fulgt lige siden. På verdensturnéen "Brave New World" fik Iron Maiden endda designet en t-shirt i "Irons" farver.  

Slash og Stoke On Trent
Elton John er indbegrebet af Watford FC. I 1976 blev han valgt til formand i London klubben, som han har stået i spidsen for af to omgange. Den ene langside på Vicarage Road er opkaldt efter æresformanden og hedder nu Sir Elton John Stand. Robbie Williams er fan af Port Vale, for hvem han scorede i en testimonial kamp for Martin Foyle mod selveste Manchester City. Og West Bromwich Albions har altid været klubben for Eric Clapton, der i 1978 udgav LP´en Backless, hvor han sidder med et WBA tørklæde om halsen.

Og listen er lang....Damon Albarn fra Blur er fan af Chelsea, Robert Smith fra The Cure holder med Queens Park Rangers og Slash fra Guns N´ Roses følger naturligvis The Potters fra Stoke On Trent, hvor han voksede op.

Læs artiklen "How football shaped The Clash´s greatest album" i 8by8mag.

Den romantiske pokalturnering by Dan Pedersen

  Den engelske FA Cup giver de små klubber chancen for at spille mod de store verdensstjerner. Her er det Dover Athletic fans i en kamp mod Crystal Palace på Crabble Athletic Ground. Photo Credit: Richard Fisher/ FLICKR /   CC BY 2.0

Den engelske FA Cup giver de små klubber chancen for at spille mod de store verdensstjerner. Her er det Dover Athletic fans i en kamp mod Crystal Palace på Crabble Athletic Ground. Photo Credit: Richard Fisher/FLICKR/CC BY 2.0

For de små klubber handler FA Cup om at deltage, stå op mod overmagten og få andel i tv og entréindtægter. For Storklubberne er turneringen ren prestige.

Den 5 kg tunge og 48 cm høje FA Cup Pokal er et symbol på engelsk fodbold. Turneringen som er fremhævet blandt de 100 ikoner, der bedst symboliserer det engelske folks kultur og historie er fodboldens fortælling om David mod Goliath. Her får amatørspillere fra de lavere rækker en mulighed for at kæmpe mod fodboldens verdensstjerner - endda i en demokratisk turnering uden seedning eller andre fordele til de store hold. Læg dertil den solidariske fordeling af pengene, hvor en udekamp på et vilkårligt Premier League stadion kan være dét, der gør forskellen på en god eller dårlig sæson.

En demokratisk turnering
I weekenden træder de store hold ind på scenen for at kæmpe på steder som London Road, Brunton Park og Recreation Ground. Traditionen tro spilles den første runde med Premier League deltagelse i starten af januar. Her venter de frosthårde baner på Aguero, Hazard og Ozil. Spørgsmålet er bare om de mange superstjerner er med. For med Premier Leagues nuværende TV-aftale, der sender mere end én halv milliard til Premier Leagues bundhold er det økonomiske incitament taget ud af FA Cup, der kun generere en brøkdel af de summer. Da Arsenal vandt pokalen i 2014 havde klubben en samlet indtægt i præmie og tv-penge på ca. 40 millioner kr - som kontrast fik Arsenal tæt ved 1 milliard kroner for en fjerdeplads i Premier League. Tendensen er derfor klar. De små klubber kan se frem til en økonomisk gevinst ved et FA Cup eventyr, hvor man deler entréindtægterne ligeligt. For de store klubber handler pokalen udelukkende om prestige, hvilket ikke vejer lige så tungt som penge. Derfor udelader Premier League klubberne deres bedste spillere, og det vækker bekymring i det engelske fodbold forbund. Nogle af de forslag man har diskuteret for at imødekomme storklubberne er seedning eller Champions League deltagelse til vinderen.

Modstand mod ny struktur
Hidtil har en ny struktur dog mødt stor modstand blandt fans af de mindre klubber. For dem er traditioner og den demokratiske tilgang kernen i verdens ældste pokalturnering. De vil for alt i verdenen bevare en turnering, hvor der bliver taget fra de rige og delt med de fattige. 

AFC Wimblemdon: "Supporters Trust" bakker op om nyt stadion by Dan Pedersen

  Wimbledons oprindelige hjemmebane ved Plough Lane forfalder, men nu har den fan-ejede konstruktion omkring Wimbledon FC fået godkendelsen til at opføre et nyt stadion. Photo Credit: sarflondondunc/ Flickr / CC BY

Wimbledons oprindelige hjemmebane ved Plough Lane forfalder, men nu har den fan-ejede konstruktion omkring Wimbledon FC fået godkendelsen til at opføre et nyt stadion.
Photo Credit: sarflondondunc/Flickr/CC BY

Plough Lane var der, hvor det hele startede tilbage i 1980erne for Wimbledon FC. Nu er London-klubben på vej tilbage til oprindelsesstedet. 

I 2002 stiftede fans af Wimbledon en ny klub, som en konsekvens af beslutningen om at flytte til Milton Keynes og spille under et nyt navn - MK Dons. Siden har AFC Wimbledon, med fansne som bagmænd, taget den lange tur fra den niende bedste række til League Two.  

Nu øjner de rigtige Wimbledon fans så en mulighed for at vende hjem til deres oprindelige spillested ved Plough Lane i det sydvestlige London. En flytning kom i denne uge et stort nærmere, da klubben fik tilladelse til at sætte et nyt stadionbyggeri igang. Der er tale om et stadion, fra start vil have plads til 11.000 tilskuere og på sigt kan rumme 20.000. En milepæl er dermed nået for en klub, der blev stiftet og nu ejes af klubbens fans. 

Som en del af finansieringen har AFC Wimbledon solgte deres nuværende hjemmebane Kingsmeadow til Chelsea FC, der vil spille U19 fodbold her. 

Læs mere om det nye stadion her. 

Fiorentina nyder høj boldbesiddelse by Dan Pedersen

Fiorentina er i gang med sin bedste sæson i mange år. Fans drømmer om det første mesterskab siden 1969. Photo Credit: Avi Tattenbaum/Flickr/CC BY-NC 2.0

ITALIENS BARCELONA. PAULO SOUSA HAR GJORT FIORENTINA TIL ET BOLDBESIDDENDE MANDSKAB, SOM KAN KÆMPE MED OM LO SCUDEtTO.

I sommers gik Fiorentina og træner Vincenzo Montella fra hinanden. Klubejer Diego Delle Valle fik nok af Montellas lønkrav og så var vejen banet for ansættelsen af portugisiske Paolo Sousa, der forlod italien som aktiv i 2000. I Fiorentina har Sousa slået til med det samme og iagttagere af Serie A er fulde af lovord om den 45-årige Sousa, der kom som mestertræner fra schweiziske FC Basel. Viola er i denne sæson blevet et af Italiens mest seværdige klubber med en angrebsivrig og boldbesiddende tilgang. Med en boldbesiddelse på 60% og en succesrate på 87% er Fiorentina i nærheden af mægtige Barcelona, når det handler om at holde fast i bolden - og læg dertil at holdet har scoret flere mål end nogen andre hold i Serie A i denne sæson (33).

Offensivt forsvarsspil
Nøglen til den store succes skal findes i opsætningen af holdet, der spiller ud fra 3-4-2-1 opstilling med de to argentinske midtstoppere Gonzalo Rodriguez og Facundo Roncaglia samt Davide Astori i et tremandsforsvar. Gonzalo er styrmanden og anføren, men sæsonens positive overraskelser har været den udskældte Astori, der er hentet på en lejeaftale i AS Roma, hvor han skuffede. Den vestrefodede forsvarspiller har skabt en god balance i opspillet, hvor man nu har tre dygtige boldspillere i den bagerste kæde som alle er i stand til at gå med helt frem og spille på den sidste tredjedel af modstanderens bane. Foran dem har den tidligere HSV-spiller Milan Badelj og Mathias Vecino været en solid enhed på midtbanen, hvor de begge har en succesrate på 89% på deres afleveringer. 

Som wingback har den unge italiener Federico Bernardeschi været sæsonens store åbenbaringer. Med trøje nummer 10 på ryggen har der været pres på 21-årige Bernardeschi, som skal leve op til Viola-ikoner som Roberto Baggio og Rui Costa. Talentet var da også udset til at spille rollen som wing eller klassisk playmaker, men under Paulo Sousa har han fået sit gennembrud som en offensiv wingback. I modsatte side har den tidligere Dortmund spiller Jakub Błaszczykowski kæmpet for sin plads mod Marco Alonso. Den duel er Alonso kommet bedst ud ved at bidrage med både mål og assists.  

Valero går forrest
Holdets offensiv omdrejningspunkt er Alonsos landsmand, Borje Valero. Den rutinerede spilfordeler er igang med sin fjerde sæson i Italien, og det ser ud til, at den bliver hans hidtil bedste. En stor arbejdsindsats, assists, mål og en præcision i afleveringerne på 90% har gjort Valero til den nøglespiller, som kan hjælpe holdet i modgang. Han udstråler en vilje og lyst til at styre spillet, som kan blive guld værd for renæssancebyen, der higer efter Lo Scudeto som senest blev vundet i 1969. Som sin dygtige sidemand har Valero den slovenske frisparksspecialist Josip Ilicic. Den enlige plads som forreste angriber har kroatiske Nikola Kalinic taget sig af. Med 10 scoringer har han været en ubetinget succes siden sit sommerskifte fra ukrainske Dnipro.

Med en stærk bænk med spillere som Tomovic til forsvaret, chileneren Mathias Fernandez til midtbanen samt talenterne Ante Rebic og Khouma Babacar til offensiven er Fiorentina dækket godt ind mod skader. Derudover sidder den tidligere stjerne Guiseppe Rossi på bænken efter sit langvarige skadesforløb. I topform kan han blive en afgørende forstærkning om end rygterne vil vide at Fiorentina vil udleje angriberen, som har været igennem flere operationer i de senere år.  

Jokerrolle
Den største udfordring for Fiorentina kan blive den manglende erfaring når det virkelig spidser til i Serie A, der har mange bejlere i mesterskabskampen. Omvendt er Fiorentina det bedst spillende hold i Serie A sammen med Napoli og Juventus, men om det er nok til at holde sig fremme over en hel sæson er tvivlsomt - dertil virker holdet for uerfarent. Mindre kan nok også gøre det for Firenze-klubben, der kan indtage en jokerrolle, hvor alt presset er på Napoli, Juventus, Roma og Inter. Fra den position kan de spille frit og først og fremmest kæmpe for deltagelse i næste års Champions League, hvor man sidst var med i 2010.