øst mod vestberlin

Union Berlin er østklubben, der har bygget sit eget stadion med hjælp fra 2000 fans. Foto: Dan Pedersen

Union Berlin er østklubben, der har bygget sit eget stadion med hjælp fra 2000 fans. Foto: Dan Pedersen

Et lokalopgør mellem Hertha Berlin og Union Berlin er et fint billede på interessen for fodbold i Berlin. 74.200 tilskuere var på plads i 2. Bundesligaen for at se historiens andet lokalopgør mellem øst og vest

Østberlin og Eisern Union er på alle måder undertippet før mødet med Hertha Berlin. Forskellen mellem de to klubber er markant på alle parametre, men viser sig tydeligst, hvis man kigger på de to holds hjemmebaner. Hvor Hertha Berlin spiller deres hjemmekampe på det mægtige Olympiske Stadion i vest, tager Union Berlin til takke med mere ydmyge rammer i forstaden Köpenick i øst. Her har arbejderklubben hjemme på Die Alte Försterei, som er bygget med hjælp fra mere end 2000 frivillige fans, der tilsammen har lagt 140.000 arbejdstimer i at bygge deres eget stadion. 

Ein Hammer Spiel
Jeg sidder i toget fra Schönefeld Lufthavn på vej mod det Olympiske Stadion, hvor jeg håber at skulle se kampen mellem Hertha og Union. Jeg er rejst til Berlin uden billet i håb om, at jeg kan købe den udenfor stadion. For hvert stop på S-togslinjen får jeg selskab af flere og flere Union Berlin fans – heriblandt to middelaldrene par, hvor mændene bærer vest og kvinderne hver deres ”Eisern Mädchen” kasket. Det er så tysk som man kan forvente, og før toget rammer det Olympiske Stadion får stemningen et nyk op, da man på en stor betonvæg kan læse: ”BEI DIE SPREE LIEGT DER GROßE HERTHA BSC”, og nogle sekunder senere: ”UND NICHT ZU VERGESSEN DIE SCHEISSEN UNION”.

Foran stadion står nogle unge drenge og vifter med en billet til 70 euro. Jeg takker pænt nej tak og slipper kort tid efter med det halve, da et ungt par har nogle billetter i overskud. Dermed er missionen fuldført og efterfølgende falder jeg i snak med to passionerede Hertha Berlin fans, der følger deres helte over hele Tyskland. De fortæller veltilfredse om dagens opgør som de har set frem til længe – en historisk duel mellem øst og vest som de to kalder ”Ein Hammer Spiel”.

Jeg følges med de to Hertha fans over til hjemmeholdets indgang, hvor en monoton stemme lyder i højtalerne. Alle der har tasker med skal forberede sig på et grundigt sikkerhedstjek. Det kan godt give mig problemer, for jeg har både et Union Berlin vimpel og en rød/hvid trøje i tasken. Mine nye venner kigger på, da min taske bliver tømt for indhold og jeg er straks klar over, at deres tilbud om at stå med dem under kampen er i fare. Da jeg kommer forbi sikkerhedstjekket konstater de tørt, at det er okay. De følger mig hen til mit afsnit, men deres tilbud om, at jeg skal stå med dem under kampen taler vi ikke mere om. Vi ønsker hinanden en god kamp, og jeg bevæger mig ind på tribunen. Nede i kurven står Hertha Berlin fans og synger holdets hymne, mens Union Berlin har taget plads i den modsatte ende. I kampens indledning er Hertha Berlin bedst, og da hjemmeholdets Roman Hubnik bringer Hertha foran ligner det allerede en sikker hjemmesejr. I Hertha afsnittet klapper folk taktfast og der nikkes anerkende af hjemmeholdets flydende angrebsspil, som står i kontrast til Unions simple tilgang. 

Eufori i Union-afsnittet
Men så skifter kampen alligevel karakter og det er pludselig relevant at hive klicheen om, at alt kan ske i fodbold op. Union Berlin spillerne har været på hælene i hele 1. halvleg, men ud af ingenting får de en chance. Angriberen John Mosquera modtager en lang bold som han tager ned med brystet på kanten af feltet. Eneste mulighed er at flugte bolden over målmand Maikel Aerts, og det gør den colombianske angriber. Det skaber vild jubel i gæsternes afsnit, hvor de antændte romerlys og tusinder af Union-fans hopper og krammer hinanden. En ung mor og hendes datter, der sidder ved siden af mig jubler over scoringen, hvilket ikke vækker begejstring blandt de mange ældre Hertha fans, som ser chokerede til i hjemmeafsnittet.

Nøjagtig som før pausen er det hjemmeholdet, der er i kontrol fra anden halvlegs start. Hertha spiller sig frem til nogle kæmpe chancer, men effektiviteten mangler. Anderledes ser det ud i den anden ende af banen, hvor den firskårne Union-kaptajn Thorsten Mattuschka tilkæmper sig et frispark uden for feltet. Anføreren sparker selv, og da bolden får lov at gå igennem muren og forbi en passiv Maikel Aerts bliver den allerede gode stemning elektrisk blandt de mange tusinde Eisern fans. Resten af kampen tilhører de rød/hvide fans fra Köpenick, der har overtaget det Olympiske stadion og kan fejre noget som er meget vigtigere end tre point - retten til at håne de evige rivaler fra vesten. 

Kampfakta

Hertha BSC - Union Berlin 1-2 (1-1)
Olympiastadion
05. februar 2012
Tilskuertal: 74.244

Anbefalede artikler: FC Union Berlin – An example for all to follow?

 


Af: Dan Pedersen
Foto: Dan Pedersen