De blodrøde helte fra Torino / by Dan Pedersen

Torino FC har en tumultarisk historie, der har budt på flere tragedier uden for banen. Photo credit: Luca Moglia/Flickr/ CC BY-NC-ND 2.0

Torino FC har en tumultarisk historie, der har budt på flere tragedier uden for banen. Photo credit: Luca Moglia/FlickrCC BY-NC-ND 2.0

Torino FC er en klub med en dramatiske historie. Først omkom "Il Grande Torino" i en FLYulykke og efterfølgende blev klubbens nye ikon dræbt i en traffikulykke. Her får du historien om den forfulgte klub.

Hovedstaden i Piemonte er industribyen Torino, der er hjemby for Italiens bilproduktion. I regionen høstes også druerne til de berømte Barolo og Barbaresco vine, mens man på fodboldbanen kan glæde sig over at have to af italiens mest vindende fodboldklubber. Hele 36 gange er det italienske mesterskab, Lo Scudetto, endt i byen ved floden Po. Juventus er med 29 mesterskaber den mest vindende klub i byen, mens Torino må nøjes med 7 titler.

Il Grande Torino
Selvom det kun er blevet til 7 titler mod 29 er fortællingen om Torino mindst lige så fascinerende og dramatisk som historien om “den gamle dame”. Juventus blev under Fiat koncernen og Agnelli familiens ledelse til hele Italiens arbejderklub mens Il Toro forblev den lokale klub.

Torino, der blev grundlagt i 1906 vandt sit første mesterskab i 1928, men det er efterkrigstidens Torino hold som alle refererer til som Il Grande Torino. Et hold, der den dag i dag betragtes som det bedste italienske klubhold nogensinde. Fra 1943 og frem til 1949 vandt Torino fem mesterskaber, og var på alle måder uovervindelige. De to trænere, rumænske Egri Erbstein og englænderen Leslie Levesley, havde forud for deres tid, implementeret et moderne 4-4-2 system, som voldte modstanderne store problemer. Sammenholdt med individuelle kvaliteter fra spillere som Guglielmo Gabetto, Franco Ossola, Eusebio Castigliano og superstjernen Valentino Mazzola var Torino det ubestridt bedste hold i Italien – og måske i hele Europa.Holdet fik opbygget en rekordliste, som ingen har formået at true sidenhen. Et håndgribeligt eksempel på dominansen er, at klubben gik fire sæsoner i træk uden hjemmenederlag. Faktisk var spillernes niveau så højt, at det italienske landshold mere end lænede sig op af klubbens dispositioner og spillere. Således var 10 ud af 11 startende landsholdsspillere fra Torino, da Italien slog Ungarn 3-2 i en venskabskamp tilbage i maj 1947. Den eneste undtagelse var på målmandsposten, hvor Valerio Bacigalupo måtte tage plads på bænken.

Flystyrt på Superga
I 1949 manglede Torino blot fire kampe inden man kunne lade sig kåre som italiensk mester for femte gang i træk. Men efter en træningskamp mod Benfica i Lissabon ramte en ulykke klubben. Om eftermiddagen den 4.maj 1949 forulykkede spillertruppen i en flyulykke, hvor alle 31 passagere ombord omkom. Flyet – et Fiat G-212 – havde kurs mod Torino, men i tordenvejr og tæt tåge ramte man basilika kirken på den 672 meter høje bakketop Superga, der ligger i udkanten af byen. I de efterfølgende dage valfartede op mod en halv million italienere til Superga for at mindes de omkomne spillere, trænere og hjælpere. En tragedie havde ramt italiensk fodbold og den kastede en lang skygge over klubben. Den senere anfører Renato Zaccarelli husker klart, hvor mærket klubben var mange år senere:

“Da jeg statede på ungdomsholdet trænede vi på stadion. Vi hørte ofte historier om det store holds fald i 1949. Det var 14 eller 15 år efter ulykken, men minderne stod meget klart. Holdlederen kunne fortælle os historier om Bacigalupo og Mazzola, og vi blev på den måde holdt fast i historien om “Il Grande Torino”. Man mærkede det til træning, i omklædningsrummet og når man gik gennem spillertunnelen og trænede på den bane, de plejede at spille på.” (www.bleacherreport.com)

Lokalrivalerne fra Juventus overtog stille og roligt Torino´s position som Italiens bedste mandskab. De zebrastribede Juventus spillere hentede titlen ni gange før det lykkedes for Torino at generobre La Scudeto i 1976.

Stjernespiller dør i trafikulykke
I 1943 - det år, hvor Torino vandt det første af sine mange mesterskaber var en ung stjerne blevet født. Luigi ”Gigi” Meroni kom til verdenen i Como i det nordlige Italien og den lille vævre wing, der målte 170 cm skulle efter et par sæsoner i hjembyen og Genoa ende i Torino. Her blev han straks en kultfigur, hvis persondyrkelse mindede om britternes forhold til George Best. Han var charmerende og enhver piges drøm i 60ernes Italien, hvor han prydede væggen på teenageværelserne, hvor man fulgte dribleren, modeikonet og kunstmaleren af den ene eller den anden grund. Under VM i 1966 blev Meronis look (det lange hår) dog for meget for den italienske landstræner, Edmondo Fabbri, der udelukkede Meroni fra den afgørende gruppekamp mod Nordkorea. Den beslutning blev kostbar, da Nordkorea leverede en af VM historiens største overraskelse og slog Italien ud med en 1-0 sejr. Hjemme i Italien gik tiden i stå, og Fabbri fyret mens Meroni blev yderligere ophøjet.

I den følgende sæson løftede Meroni sit spil til nye højder. Torino var med i kampen om det italienske mesterskab, da endnu en tragedie ramte som lyn fra en klar himmel. Sammen med holdkammeraten, Fabrizio Poletti, var Meroni på restaurant, for at fejre en 4-2 sejr over Sampdoria. Efter middagen, da Meroni og Poletti gik over vejen for at ringe fra en telefonboks, bliver de ramt af en bil. Holdkammeraten, Luigi Vieri, der boede i gaden havde hørt uheldet og kom løbende til stedet som den første, uden anelse om, at hans holdkammerater var impliceret i ulykken. Gigi Meroni døede 24 år gammel mens holdkammeraten, Fabrizio Poletti, overlevede. Torino fans havde mistet deres nye helt og håb. Mange år senere skulle tragedien få endnu et bizart twist. Drabsmanden – den store Torino fan, Attillo Romero, som havde haft et foto af Luigi Meroni på instrumentbrættet i sin Fiat 124 coupe, endte som præsident for Torino fra 2000 til 2005.

Kilder:
Calcio, John Foot (2006)
www.backpagefootball.com, The tragic story of Gigi Meroni
http://www.thegentlemanultra.com/features/gigi-meroni-la-farfalla-granata