-Der fløj sten gennem luften / by Dan Pedersen

Italiensk fodbold er ikke for sarte sjæle. 82-årige Flemming Nielsen oplevede lidt af hvert, da han i starten af 60'erne spillede for Atalanta BC.

Flemming Nielsen var kendt som en hårdfør spiller, der gjorde ondt på modstanderen. I Atalanta huskes danskeren for sin indsats, der førte til klubbens hidtil eneste trofæ - Coppa Italia i 1961. 

Flemming Nielsen var kendt som en hårdfør spiller, der gjorde ondt på modstanderen. I Atalanta huskes danskeren for sin indsats, der førte til klubbens hidtil eneste trofæ - Coppa Italia i 1961. 

Hvad hjertet er fuldt af – løber munden over med. Når en samtale med Flemming Nielsen runder fodboldklubben Atalanta BC, og livet i Italien, er den 82-årige fodboldspiller ikke til at stoppe. OL-sølvvinderen fra 1960 er stadigvæk aktiv på de københavnske fodboldbaner i DBU Københavns Grand Old Veteran Masters række, og fodbold er fortsat det han definerer sig selv ud fra. Han kom til Italien og Atalanta BC som en dansk fodboldpionér, der var med til at vinde klubbens hidtil eneste betydningsfulde trofæ – Coppa Italia i 1961. Det har fans af Bergamo-klubben ikke har glemt. De huske den frygtede skudstyrke, de lange glidende tacklinger og indkastene til midten af straffesparksfeltet.

-Atalanta er en klub, som altid har bestræbt sig på at være med i den bedste række. Den pokalsejr er det eneste de rigtigt har vundet, så den glemmer de aldrig. Der kom 30.000 mennesker, da der var 50 års jubilæum for sejren. Mange af dem var ikke til stede dengang - de var jo dårligt nok født dengang. Alligevel kan de startopstillingen, hvem der scorede osv. Tilhængerne er rablende gale, men de er også sjove.

Spillerbussen smadret i Milano
Flemming Nielsen har masser af historier om tilhængernes fanatisme. Fælles for de mange anekdoter er, at fodbold i Italien altid har været et cirkus drevet af tilhængernes passion for spillet. En af de situationer som Flemming Nielsen husker tydeligst var en berømt kamp mellem AC Milan og Atalanta på San Siro. Mod kampens slutning stod det 0-0 i opgøret, som AC Milan helst skulle vinde, hvis de skulle gøre sig håb om at vinde det italienske mesterskab. Milano-klubben var reduceret til 10 mand, da den argentinske stjernespiller Altafini sparkede ud efter danskeren.   

-Jeg tog bolden fra ham (Altafini) i en tackling. Han blev liggende på græsset, men da jeg går væk, sparker han ud efter mig. Jeg vender fodsålen til, så han losser foden direkte op i mine støvleknopper. Vi blev begge vist ud, og det førte til ragnarok på tilskuerpladserne, genkalder Flemming Nielsen.

-På vej ud af banen satte tilskuerne ild til aviser og kastede efter mig. Da vi kom ud fra stadion stod de og ventede på os. Jeg tror ikke der var gået 20 sekunder, før alle ruder i spillerbussen var smadret. Der fløj sten gennem luften, og en dansk journalist, som var nede for at besøge mig og min danske holdkammerat Kurt Kristensen, fik en sten i panden – blodet flød og vi gemte os i bunden af bussen. Så fik vi ellers politieskorte hele vejen til Bergamo. Det var squ meget sjovt, lyder det bramfrit fra Flemming Nielsen om den voldsomme episode, der er blevet til en god historie som årene er gået.

Lærte italiensk på forhånd
Episoden i Milano var ikke et enestående tilfælde for danskeren. Omstillingen fra de trygge rammer i Danmark til de professionelle tilstande i Italien var ikke så lige til. Heldigvis havde han lært en smule italiensk på forhånd. Forud for De Olympiske Lege i Rom i 1960 havde B93-træneren Carlos Pinter fra Ungarn sørget for privatundervisning. Pinter vurderede, at danskeren ville have gavn af at kunne begå sig på italiensk, når han skulle repræsentere Danmark ved OL. Lektionerne i italiensk kom for alvor danskeren til gode, da han havnede i Bergamo.  

-Det var en stor hjælp, at jeg kunne tale en smule italiensk, for det var en helt anden verden, jeg havnede i. Der var mange flere forbud og regler uden for banen. Mentaliteten var også en anden. Jeg husker en anden episode med førnævnte Altafini fra Milan. Det var en af mine første hjemmekampe i Bergamo, og det stod 0-0 kort før tid. Vores centerhalf sparkede Altafini ned og slap med et gult kort. Efter kampen sad vi i omklædningsrummet, hvor jeg konfronterede ham med det, jeg syntes var en vanvittig tackling. Han sagde blot:

-Nielsen, du er fortsat en amatør. Hvis jeg havde ladet ham gå, havde vi tabt kampen, og så kunne vi vinke farvel til vores bonus og et vigtigt point. Hvad siger man til den slags?

Stadig forgudet i Bergamo
I dag forsøger Flemming Nielsen at følge med hjemme fra stuen på Østerbro, når Atalanta spiller. Klubben har en helt særlig plads i hans hjerte og han besøger ind imellem klubben, hvor han tilbragte de bedste år af sin fodboldkarriere. Når han går rundt i Bergamo bliver han ofte genkendt, og ind imellem sker det, at han overfaldes af passionerede Atalanta-fans, som da han gik på hovedgaden i Bergamo sammen med nogle venner, for år tilbage.

-Pludselig kommer en bil kørende, som bremsede hårdt op foran os. Manden stiger ud og løber hen til mig - Nielsen, Nielsen - råber han. Vores venner troede det var noget, jeg havde bestilt, men det var det altså ikke. De er fantastiske til at huske deres gamle helte. Det er helt vanvittigt.

Efter tre år i Italien rejste Flemming Nielsen til skotske Morton, hvor han spillede i to sæsoner inden han vendte hjem til Danmark.

Ovenstående artikel har været bragt i Københavnsk Fodbold.