-Der fløj sten gennem luften / by Dan Pedersen

ITALIENSK FODBOLD ER IKKE FOR SARTE SJÆLE. DEN TIDLIGERE LANDSHOLDSSPILLER FLEMMING NIELSEN OPLEVEDE LIDT AF HVERT, DA HAN I STARTEN AF 1960'ERNE SPILLEDE FOR ATALANTA BC.

   Flemming Nielsen var kendt som en hårdfør spiller, der gjorde ondt på modstanderen. I Atalanta huskes danskeren for sin indsats i forbindelse med klubbens hidtil eneste trofæ - Coppa Italia i 1961.

Flemming Nielsen var kendt som en hårdfør spiller, der gjorde ondt på modstanderen. I Atalanta huskes danskeren for sin indsats i forbindelse med klubbens hidtil eneste trofæ - Coppa Italia i 1961.

Hvad hjertet er fuldt af løber munden over med. Når samtalen med Flemming Nielsen runder fodboldklubben Atalanta BC og livet i Bergamo, er den 82-årige fodboldspiller ikke til at stoppe. OL-sølvvinderen fra 1960, som stadigvæk er aktiv på de københavnske fodboldbaner i Grand Old Veteran Masters rækken, bliver overvældet af sine oplevelser, når han skal fortælle om tiden i Italien. Her var pioneren med til at vinde Coppe Italia, som er Atalantas eneste betydningsfulde trofæ.

-Atalanta er en beskeden klub, som altid har bestræbt sig på bare at være med i den bedste række. Den pokalsejr er deres eneste store triumf, så den glemmer de aldrig. Der kom 30.000 mennesker til 50 års jubilæet for sejren. Mange af dem var ikke engang til stede dengang - de var jo dårligt nok født. Alligevel kan de startopstillingen og målscorerne fra kampen. Tilhængerne er rablende gale, men de er også sjove, siger Flemming Nielsen med et smil.

SPILLERBUSSEN BOMBARDERET I MILANO

Flemming Nielsen har mange gode historier om de fanatiske tilhængere i 1960ernes Italien og deres passionen for spillet, som ofte kom til udtryk på en skånselsløs måde. I en berømt kamp mellem AC Milan og Atalanta BC på Guiseppe Meazza i 1962 var stillingen 0-0 mod kampens slutning. AC Milan pressede på for sejren med 10 mand på banen, da den argentinske stjernespiller Altafini sparkede ud efter danskeren.  

-Jeg tog bolden fra Altafini i en tackling. Han blev liggende på græsset, men da jeg gik væk fra ham, sparkede han ud efter mig. Jeg vendte fodsålen til, så han lossede foden direkte op i mine støvleknopper. Vi blev begge udvist og det førte til ragnarok på tilskuerpladserne.

-På vej ud af banen satte tilskuerne ild til deres aviser, som de kastede efter mig. Da vi kom ud fra stadion efter kampen stod de og ventede på os. Jeg tror ikke der var gået 20 sekunder, før alle ruder i spillerbussen var smadrede. Der fløj sten gennem luften og en dansk journalist, der var nede for at besøge mig og min danske holdkammerat Kurt Kristensen, fik en sten i panden. Blodet flød og vi gemte os i bunden af bussen. Så fik vi ellers politieskorte hele vejen til Bergamo. Det var squ meget sjovt, lyder det bramfrit fra Flemming Nielsen om den voldsomme episode, som med tiden er blevet til en god historie.

FORBEREDT PÅ ITALIEN

Omstillingen fra samtidens trygge rammer i Danmark til de professionelle tilstande i Italien var vanskelig, men Flemming Nielsen havde et es i ærmet, da han ankom til Bergamo. Den ungarske træner Carlos Pinter, som dengang var cheftræner i B93, havde forud for De Olympiske Lege i Rom givet Flemming Nielsen lektioner i italiensk fordi han mente, at danskeren kunne præstere bedre ved OL, hvis han kunne mestrer sproget. De italienske gloser fik han for alvor brug for med skiftet til Atalanta BC.

-Det var en stor hjælp, for det var en helt anden verden, jeg var havnet i. Der var mange flere forbud og regler uden for banen. Mentaliteten var også en helt anden.

-Jeg husker en episode med førnævnte Altafini fra Milan. Det var en af mine første hjemmekampe i Bergamo, og det stod 0-0 kort før tid. Vores centerhalf sparkede Altafini ned og slap med et gult kort. Efter kampen sad vi i omklædningsrummet, hvor jeg konfronterede ham med den vanvittige tackling, som jeg mente var langt over stregen.

Så sagde han.

-Nielsen, du er fortsat en amatør. Hvis jeg havde ladet ham gå, havde vi tabt kampen, og så kunne vi vinke farvel til vores bonus og et vigtigt point.

-Hvad kunne jeg sige til den slags?

FORGUDET I BERGAMO

I dag forsøger Flemming Nielsen at følge Atalanta BC og Serie A fra stuen på Østerbro. Klubben har en helt særlig plads i hans hjerte og han besøger indimellem klubben, hvor han tilbragte de bedste år af sin karrieren. Her mange år efter bliver han genkendt på gaden og endda overfaldet af Atalanta-fans, der husker ham.  

-Sidste gang, jeg var i Bergamo kom en bil kørende og bremsede hårdt op foran os. Manden steg ud af bilen og løb hen til mig og råbte Nielsen, Nielsen.

-Vores venner troede det var noget, jeg havde bestilt, men det var det altså ikke. De er fantastiske til at huske deres gamle helte. Det er helt vanvittigt.

Efter tre år i Italien rejste den lange dansker til skotske Greenock Morton FC, hvor han spillede i to sæsoner, inden han vendte hjem til Danmark.