Dortmund

Den tyske fodboldmaskine by Dan Pedersen

En fodboldmaskine til 23 millioner er med til at udvikle spillernes orienteringsevne og præcision.

Footbonaut er udviklet af tyske Christian Guttler og er et moderne træningsredskab, der i dag benyttes af bl.a. TSG Hoffenheim og Borussia Dortmund. Træningsmaskinen, der krediteres for at være et vigtigt redskab i udviklingen af Jurgen Klopps spillestil i Dortmund arbejder med spillernes reaktionsstyrke, orientering og pasningsspil. Spilleren stiller sig i centrum af et 14 kvm stort bur, hvor han modtager bolden, der skal kontrolleres og afleveres i en af de 64 firkanter som lyser op i forskellige højder. Alt filmes og data kan efterfølgende analyseres af trænerstaben.