Livorno har rød front

Armando Picchi er et smadret stadion med masser af patina. Foto: Dan Pedersen

Armando Picchi er et smadret stadion med masser af patina. Foto: Dan Pedersen

AS Livorno har en ukonventionel fanskare, der klæder sig i sovjetiske militær uniformer, støtter den yderste venstrefløj og står ved deres lokale tilhørsforhold. 

Når man i en by med halvanden hundrede tusinde indbyggere kan samle op mod tusind erklærede kommunister til holdets hjemmekampe, kan det virke som en gåde, men kigger man nærmere på Livorno's historie finder man mening med forholdet. Allerede før Italiens grundlæggelse i 1861 var Livorno kendt som en by, der gjorde opstand mod overmagten. Havnebyen var i middelalderen skiftevist underlagt de rige og kulturelle højborge i Genova og Firenze, og langt senere (1921) blev byen arnested for kommunismens grundlæggelse i Italien.

Hammer og Segl
Der er næppe noget sted i Europa, hvor fodbold og politik hænger sammen som Italien, hvor de fleste ultra-bevægelser har et politisk ståsted. I Livorno var der grobund for, at tilhørsforholdet kom til at lægge yderst til venstre, og i dag kan man se Antifa, Che Guevara samt Cuba og Sovjet flag, når man tager plads bag målet på det faldefærdige Stadio Armando Picchi. Et anlæg, som paradoksalt nok blev bygget under Benito Mussolini, og oprindeligt blev opkaldt efter hans ældste datter Edda Mussolini.

Når man i dag træder ind under hjemmeholdets nordkurve er "Hammer og Segl", graffiti, Lenin flag og duften af grønt græs med til at sætte en særlig stemning. Det samme er de hoppende og passionerede Brigate Autonome Livornesi, der uge efter uge tester den faldefærdige tribune på et stadion, som kæmper med at modstå presset. Myndighederne har flere gange truet med at lukke det af sikkerhedshensyn. Og det giver god giver mening, når man har stået på de krakelerede beton terrasser, der før eller siden vil bukke under for folket. 

Mod Berlusconi og AC Milan
Jeg er sammen med en gruppe venner havnet bag målet på Armando Picchi, hvor vi falder i snak med flere af de lokale tilhængere. I vores område er der en god blanding af familier, ultras, mænd og kvinder, der alle sammen følger med i kampen mens der synges ”Silvio Pedofilo” - rettet mod AC MIlans ejer, Silvio Berlusconi.

AC Milan scorer tidligt i kampen, men Livorno svarer igen og kommer efter pausen foran med 2-1. Det skaber eufori på stadion. Folk skåler i deres små spiritusflasker, krammer hinanden alt i mens de råber og tiljubler den brasilianske angriber Paulinho, der stormer ud til Curva Nord efter sin scoring. Silvio Berlusconi er under voldsomme anklager på det her tidspunkt, og en sejr over milaneserne vil være en gigantisk skalp for Livorno, der er placeret under nedrykningsstregen. Kampens bedste vil det dog anderledes. Mario Balotelli tager sagen i egen hånd og redder AC Milan kort før tid.  

Den rigtige Porchetta
Armando Picchi byder på en ægte fodboldoplevelse, der kan sammenlignes med St. Pauli – bare uden den kommercielle del. Her er intet stadion-ur, ingen måltavle og ingen folk i jakkesæt. Når man samtidig kan få en ægte Porchetta sandwich, som smager vidunderligt og synge med på Bella Ciao bliver det ikke meget bedre, hvis man hører hjemme i rød-blok. Livorno er på mange måder en af de store fodboldoplevelser i Italien. 

Der er en god blanding af familier, gamle mænd, unge ultras og ældre damer på Armando Picchi i Livorno. Foto: Dan Pedersen

Der er en god blanding af familier, gamle mænd, unge ultras og ældre damer på Armando Picchi i Livorno. Foto: Dan Pedersen

Kampfakta

Livorno - AC Milan 2-2 (1-1)
Stadio Armando Picchi
7. december 2013
Tilskuertal: 19.238
Mål: Mario Balotelli (2), Luca Siligardi, Paulino

 

Livorno tilhængerne synger den antifacistiske partisansang Bella Ciao til holdets hjemmekampe. 

 

Af: Dan Pedersen
Foto: Dan Pedersen