Bølgen i baskerlandet

Voldgraven og løbebanen skaber stor afstand mellem tilskuere og spillere på Estadio Anoeta, hvor generationer mødes for at følge Real Sociedad. Foto: Dan Pedersen

Voldgraven og løbebanen skaber stor afstand mellem tilskuere og spillere på Estadio Anoeta, hvor generationer mødes for at følge Real Sociedad. Foto: Dan Pedersen

en familiær og lokal oplevelse venter den fodboldrejsende i san sebastian 

Var I til kampen? Bartenderen spørger ind til vores samtale på baren, hvor vi nyder en kold øl og spiser Pintxos. Real Sociedad har netop spillet en fantastisk kamp og vundet 4-2 over Malaga i en direkte kamp om Champions League kvalifikation. Vi snakker om kampens højdepunkter - om Carlos Vela, Antonio Griezmann og den eksplosive start på opgøret med tre hurtige scoringer til hjemmeholdet. Midt i begejstringen slutter to ældre par sig til samtalen. De er fra Bilbao og støtter de evige rivaler fra Athletic. De beklager sig over Athletics sæson, men anerkender samtidig at San Sebastian nu ser ud til at skulle repræsentere regionen i Europa. Hellere Real Sociedad end de spanske hold, lyder det samstemmende. 

En by for livsnyderen
Kulturliv, gastronomi og lange badestrande er synonymer med San Sebastian, der oftest er at finde i midten af tabellen når det kommer til fodbold. Dog er Real Sociedad en traditionsklub med sin egen storhedstid og vigtige trofæer. Tilbage i starten af 1980erne vandt klubben det spanske mesterklub to sæsoner i træk, og i 2004 kvalificerede man sig til Champions League ved at snuppe anden pladsen i La Liga. Omvendt har der også været alvorlige bump på vejen, som da klubben rykkede ud af den bedste række i 2007, og tilbragte tre sæsoner i Segunda División. 

Real Sociedad er i nyere tid blevet forbigået af naboerne fra Bilbao, der med et nyt og moderne stadion har rykket ved styrkeforholdet. Real Sociedad tager til takke med hjembanen Estadio Anoeta, der siden grundlæggelsen i 1993 har været upopulær blandt tilhængerne på grund af en atletikbane og voldgrav, der skaber dårligt udsyn. Heldigvis byder et besøg i San Sebastian på andre plusser, der kan opveje den ringe udsigt fra de himmelblå plasticstole. Forud for en kamp på Anoeta er det oplagt at kaste sig over de lokale specialiteter i form af Pinxtos, der er baskernes svar på Tapas. De serveres over alt i byen, og der er rig mulighed for at få stillet sulten inden gåturen mod Anoeta, der ligger i den sydlige del af San Sebastian. Området omkring stadion byder, på alt det man drømmer om før en fodboldkamp. Her af masser af gode barer, hvor man kan se på gamle holdfotos og rekvisitter mens bartenderen har travlt med at servicere de fans, der gør holdt på vejen.

Generationer mødes på Anoeta
På gaden er stemningen høj, hvilket der også er god grund til, for inden kampen mod Malaga er Real Sociedad placeret på en Champions League plads. Der skåles, spises og tales højt på baren før folk begiver sig ud på de sidste hundrede meter op mod stadion. Her har en kvindelig tv-reporter taget fat i en ældre dame foran indgangen. Hun skal give sit bud på, hvordan de lokale helte skal fortsætte den imponerende opstigning mod toppen af La Liga.

Den ældre dame er på mange måder indbegrebet af den familiære stemning, der venter os på Anoeta, hvor vi tager plads bag det ene mål. Her sidder vi blandt familiemedlemmer i alle aldre. Flere generationer er samlet til det, der viser sig at  blive en historisk kamp. Stadion er udsolgt og den gode stemning hjælpes straks på vej af hjemmeholdet, der efter en halv times spil har bragt sig foran med 3-0. Real Sociedad har kun en lille gruppe dedikerede fans, men til gengæld er langt hovedparten af de 25.000 tilskuere nu oppe af stolene. Der laver bølgen og klapper og jubler af hjemmeholdets flydende angrebsspil. De to offensive stjerner, mexicaneren Carlos Vela og franskmanden Antoine Griezmann er uspillelige denne eftermiddag. Begge får de scoret før pausen, og selvom Malaga får pyntet på resultatet i anden halvleg ændrer det ikke ved det overordnede billede af kampen. Real Sociedad har henrykket publikum, som vil huske tilbage på denne historiske kamp.

Real Sociedad – Malaga 4-2 (3-0)
Estadio Anoeta
6. April 2013
Tilskuere: 25787
Mål: Carlos Vela, Alberto De La Bella, Antoine Griezmann, Pedro Morales, Inigo Martinez, Roque Santa Cruz